Viser opslag med etiketten Hornskeer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hornskeer. Vis alle opslag

tirsdag den 10. marts 2015

Hornskeer

Presseformen

For at kunne lave en hornske, er man nødt til at have en presseform, som bruge til at presse hornet i form, således at den i dette tilfælde får en "bølgeform", så skeen bliver mere behagelig at holde på.
Måden hvorpå man laver denne presseform, er ved at man tager et stykke træ, som man saver skeens profil ud.



Derefter laves en udhuling i den del som skal være nederst. Udhulingen skal svarer til skeens indvendige hulhed i laffen (det man putter i munden).
Vi valgte at starte med at lave en skitse af hvordan vores ske skulle se ud. Da vi så havde vores skitse tegnede vi den rigtig op og klippede vores model ud, således at vi fik en skabelon.




Så tegnede vi vores ske over på understykket og udhulede vores laffen. 




Efter at have puset udhulningen med sandpapir, borrede vi et hul lige over denne i den øverste del. Dette hul blev brugt til at støbningen af presseformen til laffen, som støbes af smeltet tin.


 


Nu manglede vi bare at lave udhulingen i underdelen tilsvarende større således at den passede med vores hornplades tykkelse og at skrue et hængsel på vores to dele af formen (igen med et lille mellemrum tilsvarende tykkelsen af vores hornplade).





Fra krum kohorn til ske

Vi startede med at file vores kohorn således at det havde nogenlunde samme tykkelse over det hele. Derefter smurte vi hornet ind i linolie og kom det ind i en ovn på 200 grader i 3-5 min. Det at varme hornet gør at det bliver blødt og derved blev det muligt at gøre det fladt, ved at ligge det i pres mellem to stykker træ mens det var varmt og lade det køle af i pres.





Da hornet var kølet af kunne vi tegne skeen over og save ud. Derefter fjernede vi de værste riser ved hjælp af sandpapir inden vi igen smurte den ind i linolie og varmede den op for at presse den i vores form (se ovenfor).
Derefter kunne skeen færdigformes med fil, sandpapir og til sidst blev den poleret på polermaskinen.